Gå til hovedindhold

Kan jeg tage min MS behandling med til England

Spørgsmål

Jeg har haft sclerose siden 2008 og får Gilenya. Jeg tænker på at flytte til England. Der er en del spørgsmål som optager mig lige nu.
Hvad er det første skridt at tage?
Kan jeg få medicinen med mig til England?
Har de samme kontrolprocedurer på deres sygehuse som herhjemme?

Svar

Det første skridt du skal tage, er at finde ud af hvor den nærmeste MS klinik ligger i forhold til din fremtidige adresse. Hvis du ikke lige kan finde ud af det selv, kan den engelske Scleroseforening nok hjælpe. Dernæst skal du kontakte MS klinikken i England og forhøre om praktisk forhold, fx. ventetid, henvisning fra din nuværende MS klinik, overførsel af journal, MR billeder mm. Generelt set burde de vigtigste kontrolprocedurer ved behandlingen være sammenlignelige, men i England har man meget færre neurologer pr. patient, så lægekontakten vil formentlig være mere sparsom, mens sygeplejerskerne tager sig af flere opgaver. Når de praktiske ting er på plads, kan du som EU borger skifte adresse og få MS behandling i England.