Gå til hovedindhold

Kan jeg få udbetaling med tilbagevirkende kraft

Spørgsmål

I 2001 fik jeg konstateret sclerose. Jeg arbejdede på daværende tidspunkt i en virksomhed som ikke eksisterer længere. Vi var, i virksomheden, ikke omfattet af en kritisk sygdoms forsikring.

Nu lyder mit spørgsmål så: Hvad med tabt arbejdsevne - er det noget man kan få udbetalt med tilbagevirkende kraft?

Jeg arbejder nu i flexjob, på 25 timer om ugen.

Svar

Udbetaling ved tab af arbejdsevne kræver at erhvervsevnetabet minimum er nedsat med over 50%, hvilket ikke lader til at være tilfældet hos dig, idet du jo arbejder 25 timer om ugen.

Du beskriver ikke, om du havde en dækning ved tab af arbejdsevne dengang sygdommen blev konstateret. Hvis det er tilfældet, skulle du gerne havde anmeldt sagen dengang og desuden have bibeholdt dækningen du havde da du blev syg.

Da virksomheden ikke eksisterer mere og idet jeg synes, at jeg, mellem linierne, kan læse, at du ikke har videreført dækningen, ved for eksempel egenbetaling, er det nok ikke så meget at gøre.

Jeg ville dog, for at være helt sikker, kontakte selskabet hvori du havde dækningen i 2001.