Gå til hovedindhold

Kan jeg blande homøopatisk og traditionel medicin

Spørgsmål
Jeg har et spørgsmål om homøopati.
Jeg er vant til at bruge homøopatiske midler, urter og ligende. 
Jeg er ikke imod traditionelt medicin, men foretrække at bruge naturlige midler og produkter.

Problemet er at jeg nu er begyndt på Rebif behandling.
Det er anbefalet at man spørge sin læge/neurolog, før man tager andre behandlinger eller medicin. Men min praktiserende læge, sygeplejerskerne og neurolog har ingen kendskab til homøopati, og ved ikke om jeg kan tage begge behandlinger sammen.
Det er det samme med homøopaten, hun er ikke scleroseekspert.

Er der et sted, en gruppe eller ligende i Danmark som har kendskab til begge to, hvor jeg kan søge efter rådgivning?
Svar
Der er ikke så meget information at få endnu omkring blandingen af konventionel medicin og homøopatisk medicin, men der er lige udkommet en bog der er baseret på Projekt Behandlerteam. Det er et projekt som Scleroseforeningen startede i 2004, og som lige er blevet afsluttet.
Jeg sender dig her et link til vores hjemmeside der fortæller om projektet.

http://www.scleroseforeningen.dk/Forskning/Projekt-Behandlerteam/Beskri…   

Bogen kan bestilles på vores hjemmeside og koster 195 kr. + porto.

Et andet sted du kan henvende dig er hos en heilpraktiker, jeg sender dig her et link til deres forenings hjemmeside.
Der kan du læse om heilpraktik, og du kan se, hvor i landet du kan finde en heilpraktiker.  

http://www.danskheilpraktikerforening.dk/heilpraktik.htm   

Jeg sender dig også det svar vores alternativ behandler Pernille Ek gav, der kan være noget interessant læsning i det link hun medsendte.    

Da homøopati er meget mere udbredt i  Tyskland ved jeg ikke om der findes ”pålidelig” information, som du efterspørger. Det eneste jeg kan finde på er at henvise dig til vores søsterorganisation, for at høre om der findes interaktionsdatabaser der, og om de i givet fald medtager homøopatiske lægemidler.

http://www.vfa.de/