Kan jeg begunstige mine børn
d. 13 oktober 2010

Jeg påtænker skilsmisse, og har i den forbindelse nogle, for mig, lidt komplicerede økonomiske afgørelser der skal tages, som jeg håber I kan hjælpe mig med at afklare.

Min mand og jeg har ikke særeje, og jeg ønsker at vores børn i fremtiden skal have mulighed for økonomisk støtte. Kan jeg få lavet et papir på, at min livsforsikring tilfalder børnene?

Min mand vil ikke underskrive seperationspapirer, og jeg ønsker ikke bare at vi flytter hver for, uden skilsmisse. Så hvad gør jeg? 

Det er mig der har ms.

Hvis du vil være sikker på, at din livsforsikring tilfalder dine børn, så skal du kontakte dit forsikringsselskab og meddele dem, at du ønsker at begunstige dine børn frem for andre. Selskabet har sandsynligvis en blanket, som du skal udfylde.

Du kan indsende separationspapirerne til Statsforvaltningen, også selvom din mand ikke vil underskrive dem. Man har ret til separation, og derfor behandler Statsforvaltningen sagen, også selvom en af parterne ikke er enig.

Skrevet d. 13 oktober 2010