Kan det svare sig at have 2 børneulykkesforsikringer
d. 19 august 2010

Jeg har to børn, et hjemmeboende barn på 13 år samt en søn på 15 år, som bor hos sin far. Min søn besøger mig ca. hver anden weekend samt i ferierne.

Min søns far har tegnet forsikring på begge børn. Jeg selv har også forskring på begge børn, men kan ikke lade være med at tænke på, hvorvidt det er nødvendigt, at et barn har 2 stk. fritids- og ulykkesforsikringer? Og hvorvidt de begge to vil træde i kraft, såfremt der skulle ske børnene noget? Er det ikke forsikringen på barnets hjemmeadressen der har største effekt? Er det en godtepose for forsikringsselskaber at der er delebørn?

Jeg spekulerer på, om ikke det er bedre at lave én bedre forsikring på den enkelte, frem for to dårlige på dem begge?

Desværre blander økonimien sig, men prøver på at være objektiv i beslutningen. Hvad er realistisk og hvad er fornuftigt?

En ulykkesforsikring på et barn i ndeholder typisk 2 dækninger: En invaliditetsdækning og en tandskadedækning. I en skadesituation vil man, hvis der er flere forsikringer på samme barn, få udbetalt fra begge forsikringer.

I et eksempel vil det se sådan her ud: Ulykkesforsikring 1 invaliditetssum 500.000 kr. og ulykkesforsikring 2 invaliditetssum 500.000kr. Hvis barnet kommer til skade og det medfører en invaliditet på 10%, vil der blive udbetalt 10% af 500.000 kr. både fra forsikring 1 og 2 - altså en samlet erstatning på 100.000 kr. eller det samme beløb som hvis der kun var tegnet 1 ulykkesforsikring på 1.000.000 kr.

Det eneste sted der er tale om dobbeltforsikring er på tandskadedækningen idet selskaberne her splitter regningen - tænderne skal jo ikke laves 2 gange. Om du fortsat ønsker ulykkesforsikringen på dine børn, skal du selvfølgelig selv bestemme.

Skrevet d. 19 august 2010