Kan 5% méngrad virkelig være rigtigt
d. 10 februar 2010

Jeg er 56 år og fik konstateret sklerose for et år siden. Jeg var ansat hos politiet, hvor jeg har en ulykkesforsikring som dækker sklerose.

Jeg anmeldte sklerosen for et år siden, hvor de (forsikringen) sagde at jeg ikke kunne få udbetalt noget før om et år. Jeg har så skrevet til dem igen og de har nu skrevet til mig, at de vuderer min sygdom til under 5% méngrad. De har dog ikke skrevet nogen begrundelse til mig, i forhold til hvordan de vurderer dette - skal de ikke det?

Jeg er siden hen kommet på førtidspension, d. 1. september, da jeg ikke kan klare et arbejde. Jeg er dog ikke sikker på, at de har fået det at vide hos forsikringen.

Jeg har hos min pensionforsikring fået udbetalt penge for kritisk sygdom og vil igen få udbetalt penge fra dem igen maj, så de har fuldt anderkendt at jeg ikke kan arbejde.

Hvad kan jeg gøre, når jeg nu ikke synes at det kan være rigtig med de 5%?

De skriver godt nok at de vil vende tilbage om 2 måneder, men jeg føler at de bare vil trække tiden ud.

Det lyder forkert i mine ører, hvis din ulykkesforsikring dækker sclerose, at du er uarbejdsdygtig - hvilket normalt kræver langt mere end 5% tab af erhvervsevne - men på trods af dette kun synes 5% invalid.

Det er dog vigtigt at nævne, at invaliditet og tab af erhvervsevne ikke er de samme begreber, men det er sjældent det ligger så langt fra hinanden som du beskriver.

Jeg ville kontakte selskabet bag ulykkesforsikringen og bede dem tage sagen op igen og hvis de står stejlt på afgørelsen, bede om et klageark til indgivelse af sagen for ankenævnet. Jeg mener, at det koster et par hundrede kroner at indgive sagen, men det er ofte godt givet ud.

Skrevet d. 10 februar 2010