Gå til hovedindhold

Kakao

Spørgsmål

Jeg har set en dessertopskrift som består af dadler, olie, nødder og raw kakaopulver. Det er kakaopulveret jeg er i tvivl om, hvorvidt er en god idé at bruge, når man som jeg har sclerose?

Mængden af desserten vil ikke være stor og skal heller ikke indtages tit, den kunne dog være god at lave når der kom gæster.

Svar

Du er inde på, at desserten er en opskrift, du vil bruge en gang imellem, for eksempel i forbindelse med du har inviteret gæster, og samtidig vil du kun spise en mindre portion.

Alene dét, at der kun spises en mindre del, gør, at det jo ikke er en ingrediens, der dominerer din kost.

Kakaobønnen er sund og indeholder fedt fra det sunde kakaosmør, som består af oliesyre. Det er samme type fedtstof, der er i olivenolie og rapsolie. Derudover finder man også stearinsyre i kakaobønnen, samt de såkaldte polyphenoler, der forebygger kræft og hjertekarsygdomme, ifølge professor Arne Astrup.

Konklusionen må blive, at det er i orden at spise mindre portioner af den kage, du nævner ingredienserne på.