Kørekort og medicin
d. 22 november 2009

Jeg er ved at forny mit kørekort. Jeg harm i den forbindelse lige fået besked fra politiet, om at Sundhedsstyrelsen anbefaler at kørekort ikke kan anbefales ved samtidig brug af Marinol.

Hvad gør man så - bider smerten i sig, og lader være med at tage disse? Eller kan man få dispensation?

Jeg føler ikke at jeg er påvirket af Marinol. Jeg har taget disse i snart 4 år.

Sundhedsstyrelsen udsendte en ny vejledning, der med virkning fra 1.7.2008 præciserer reglerne om medicin og kørekort.

Vejledning nr. 38 af 18.6.2008 kan ses på Retsinformation, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117508. Herudover kan yderligere information hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, http://www.sst.dk/Tilsyn%20og%20patientsikkerhed/Koerekort%20og%20trafikmedicin.aspx


 


Der findes ligeledes en besvarelse om Marinol og bilkørsel fra 2003, inde på Scleroseforeningens hjemmeside, hvor der står:

"Så vidt jeg er orienteret er præparatet klassificeret som trafikfarlig, dvs. mærket med en advarselstrekant, og gælder således bilkørsel og håndtering af farlige maskiner. Det er op til den enkelte at vurdere om medicinen påvirker en i en sådan grad, at det er forsvarligt at køre bil. Hvis du har adgang til internettet, kan læse mere om præparatet på adressen:


www.marinol.com."


 


Men vær, som sagt, opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens vejledning, der er anført ovenfor, efterfølgende er vedtaget.


 


Jeg vil anbefale dig at kontakte din læge, som skal vejlede dig om det videre forløb.

Skrevet d. 22 november 2009