Køb af ejerbolig/udlejning
d. 20 marts 2011

Fleksjob og forældrekøb.
Jeg arbejder i fleksjob på halv tid, og er interesseret i at høre om muligheden for at købe ejerbolig til udlejning til mine forældre ( omvendt forældrekøb).

Der er ikke tale om nogen form for arbejde, men da huslejeindtægt minus driftsomkostninger skal oplyses til skat, vil jeg gerne høre om det har nogen indflydelse i forbindelse med reglerne for mit fleksjob.

Det er kun andet arbejde, der har betydning for berettigelse til fleksjob.
Formue eller ejerbolig har ingen indflydelse, så kun hvis det skulle blive dit hovederhverv at udleje ejendomme, ville det have betydning, men det er jo slet ikke det, der er tale om.

Skrevet d. 20 marts 2011