Køb af bil for kreditorbeskyttede penge
d. 29 juni 2012

Jeg påtænker at købe bil for en del af en kreditorbeskyttet erstatning.
Er det tilstrækkeligt, at bilens købspris overføres direkte fra min
§ 513 konto til bilsælgerens konto - jeg betaler med en bankgaranteret check der lyder på bilens købspris - eller skal det på anden måde fremgå, at bilen er købt for kreditorbeskyttede penge?

Det er tilstrækkeligt, at du kan dokumentere, enten ved bankoverførsel eller bankgaranteret check, at bilen er købt for erstatningen, som er kreditorbeskyttet jf. rpl. § 513. Du skal ikke foretage dig andet.

Men du skal være opmærksom på, at hvis du på et senere tidspunkt belåner bilen, vil den miste kreditorbeskyttelsen.

Skrevet d. 29 juni 2012