Jeg skal rejse, hvad gør jeg
d. 31 januar 2013

Jeg lider af MS og har gjort det 15 år. Jeg passer mit job og min famile uden problemer. Nu skal vi ud at rejse, men når jeg læser på forskellige hjemmesider, så anbefales det, at jeg bliver hjemme. Jeg skiftede medicin for et år siden, pga. antistoffer, men har det ellers godt nu. Så nu kan jeg læse, at jeg ikke kan tegne rejseforsikring. Men jeg kan jo glide på en sten som alle andre eller få en tagsten i hovedet. Hvad skal jeg gøre for at få en rejseforsikring?

Det du skal gøre er at kontakte jeres rejseforsikringsselskab og forklare dem din situation. Du skal til rejsen have en forhåndsgodkendelse, således kan du rejse trygt. En forhåndsgodkendelse kan man kun få, hvis man har været i en god stabil fase i perioden op til rejsen. Det er lidt med forskellighed, hvor lang den periode inden afrejse skal være, men vi taler typisk 2 måneder eller mere. Dvs. ud fra det du beskriver, tror jeg ikke det bliver et problem for dig at få en sådan forhåndsgodkendelse.

Skrevet d. 31 januar 2013