Jeg er aldrig smertefri
d. 5 november 2015

Har fået at vide, at jeg har en rygmarvsskade, det er noget jeg mærker til henad 18-19 tiden hver aften. Det er smerter, der kommer i det nederste af ryggen og numsen. Jeg får Tradolan 50 mg og tager 3 stk. på en gang omkring kl. 18. Den rygmarvsskade jeg har, skulle skyldes et attack jeg har haft, skal siges jeg intet har mærket til det attack. Pillerne hjælper, men er aldrig fuldstændig smertefri, og er nu nået til det punkt, at jeg godt vil vide om der er noget man kan gøre.

Vil fysioterapi hjælpe, eller er det noget jeg evigt skal leve med? Hvis skaden er i rygmarven, er det så ikke muligt at få en rygmarvstransplantation? Jeg ved så lidt om denne skade. Jeg har aldrig fået en ordentlig forklaring på mit problem. Jeg er ved at være desperat, for ordentlig søvn får jeg ikke, da det hurtigt bliver et problem at ligge på ryggen, siderne og til sidst maven, da der er smerter i bagdelen.

Sclerosesmerter opstår ved, at sclerosen forstyrrer sanseimpulserne, der føres til hjernen og fejltolkes som smerter. Et menneske med sclerose kan for eksempel føle, at fødderne eller knoglerne brænder blot ved tryk eller berøring. Fødderne og nervebanerne vil være normale, men bearbejdningen af signalerne i rygmarven er fejlagtig, hvorfor signalerne der sendes til hjernen, opleves som brændende smerte. Smerter kan også føles uden at man berøres, ved at der fejlagtigt dannes sanseimpulser i sclerose-plak.

Sclerosesmerter kan heldigvis behandles, men kræver tit afprøvning af flere forskellige slags medicin, inden den rigtige behandling findes, og man skal som regel også bruge tid på, at finde den rigtige dosis. Prikkende og stikkende føleforstyrrelser behandles efter samme principper som de såkaldt kroniske sclerosesmerter (brændende, knugende eller borende smerter). De bedste resultater har man med lægemidler, der primært er brugt mod depression, men nu har vigtig anvendelse mod nervesmerter og bruges i stort omfang i neurologiske klinikker og smerteklinikker. De to lægemidler der hyppigst anvendes er Amitriptylin (Saroten) eller Imipramin. De mere jagende kortvarige smerter (neuralgiforme) kan som regel behandles effektivt med lægemidler man normalt bruger til behandling af epilepsi, Oxcarbazepin (Trileptal), Carbamazepin (Tegretol), Lyrica eller Gabapentin. Endelig skal nævnes Dronabinol (Marinol), der formentlig kan bruges til at behandle begge typer af neurogene smerter.

Som du kan se, er der mange muligheder for at behandle dine sclerosesmerter, og med lidt tålmodighed skal der nok findes en effektiv behandling.
Du spørger om rygmarvstransplantation kan hjælpe, hvilket desværre ikke er tilfældet. Ved meget svære smerter, som ikke kan behandles tilstrækkeligt ud fra ovenstående principper, kan man henvise til en smerteklinik, hvor der både er lægelige smertespecialister og et fast behandlerteam, med mulighed for psykologhjælp, som i de fleste tilfælde får styr på smertebehandlingen.
 

Skrevet d. 5 november 2015