Intermitterende faste - kalorierestriktion
d. 6 februar 2014

I jagten på den perfekte slankekur, har jeg fået kig på 8-timers kuren, som indbefatter 8 timer med almindelig mad indtag og 16 timers faste. På grund af de mange positive følgevirkninger af faste, bl.a. ved at virke antiinflammatorisk, tiltaler kuren mig. Mit spørgsmål er om faste kan kombineres med sklerose?
Efter at have prøvet kuren et par dage, kan jeg mærke, at jeg får det underligt i kroppen. Men skyldes disse symptomer mon sklerosen eller bare almindelig utilpashed ved det manglede mad indtag?
Har regelmæssige måltider ved sklerose så stor betydning, at det er for risikabelt at faste? Kunne man tænke sig en mildere udgave til sklerosepatienter? Og vil man i så fald opnå den gavnlige effekt ved fasten?

Det er oppe i tiden med slankekure, der indeholder et element af faste, herunder 5:2 kuren og 8-timers kuren, som du er i gang med at prøve kræfter med. Rent fagligt er jeg ikke den store fan af slankekure, bl.a. fordi de fleste oplever at tage de tabte kilo (og lidt til!) på igen, når kuren er ovre. Når man ikke har ændret på sin livsstil og hermed den måde man spiser og motionerer på i sin hverdag, så vil man uvægerligt tage på igen. Men jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er interessant at eksperimentere med en ny, spændende kur i kampen mod de ekstra kilo, som mange af os går og kæmper med. Derfor har jeg også kigget nærmere på teorien bag faste-kure.

8 timers-kuren eller 16/8, som den kaldes, er en mindre ekstrem form for faste, da man spiser i 8 timer og faster i 16. Dette kaldes også intermitterende faste eller faste med mellemrum. Kvinder anbefales 14/10, hvis man som du oplever, at kroppen reagerer med lidt generel utilpashed, sådan at man ”får det lidt underligt”. Hensigten med kuren er ikke at spise væsentligt mindre end på en almindelig dag, men mere om at give kroppen en pause fra at skulle fordøje mad. Om intermitterende faste som sådan er gavnligt for kroppen, er der ikke enighed om. Nogle eksperter er ikke specielt begejstrede, da de mener, at man stresser kroppen unødigt meget ved at faste. Andre mener, at kroppen måske får ro til at reparere sine celler i højere grad, når kroppen ikke konstant skal bruge kræfter på at fordøje mad og drikke. Det vil sige, at der bl.a. heller ikke er enighed om, hvorvidt faste virker antiinflammatorisk eller ej! Alle er dog enige om, at der mangler forskning på området! Derfor har jeg heller ikke mulighed for, at udtale mig helt klart i forhold til, om intermitterende faste er godt for kroppen eller ej! Og undersøgelser i relation til faste og sclerose er så godt som ikke-eksisterende.

Men baggrunden for ideen med faste tager udgangspunkt i mange års forskning omkring kalorierestriktion og aldring. Talrige studier (dog ikke med mennesker!) viser, at de normale aldringsprocesser kan forsinkes ved kaloriebegrænsning. Forklaringen på dette skal formodentlig findes i, at kaloriereduktion sænker stofskiftet, hvorved man sætter aldringsprocesserne i stå. Kaloriereduktion hos mennesker har vist sig at have en positiv effekt på f.eks. kolesteroltal og blodtryk. Og måske også en lavere risiko for kræft og udskydelse af sygdomme i hjernen som Alzheimers og Parkinson. Men effekten af fasten indtræder først efter minimum 12-15 timer, så jo kortere fasten er, desto bedre skal man være til at holde den. Omvendt peger en række studier på, at det er besværligt at gennemføre kaloriereduktion, og at der er en markant risiko for fejlernæring. Samtidigt er der risiko for at vægttabet stagnerer, da kroppen netop sænker stofskiftet som reaktion på kaloriebegrænsningen, og at der går kludder i blodsukkerbalancen og appetitreguleringen. Det kan medføre såkaldte ”cravings” og heraf følgende overspisning. Nogle studier tyder endvidere på, at kaloriereduktion er dårlig for den mentale sundhed med en øget risiko for eksempelvis humørsvingninger og depression.

Kosten tilfører kroppen energi fra næringsstofferne kulhydrat og fedt samt proteiner til at opbygge og vedligeholde kroppens protein-indhold i f.eks. muskler. I en faste-situation får manglen på næringsstoffer kroppen til først at bruge sine kulhydratdepoterne op i muskler og lever. Når de er tomme, begynder kroppen at tære på fedtdepoterne for på den måde, at skåne musklerne fra at blive nedbrudt. Derfor kan faste betyde, at man ud over at tabe sig, fordi man får færre kalorier end hvad kroppen har brug for, primært taber fedt frem for muskelmasse. Og det er jo lige præcis det scenarie, hvad vi alle ønsker af en slankekur! Nogle oplever at få mere energi ved at faste. Forklaringen kan være, at fasten øger niveauet af hormonet adrenalin, som gør os mere energiske. Ud fra et udviklingsmæssigt perspektiv giver dette god mening, da følelsen af sult gerne skulle være det skub, der fik os til at gå ud og lede efter mad. I dag er der som regel ikke så langt til køleskabet, så her kan den øgede oplevelse af energi meget vel også skyldes et øget koffein-indtag fra eksempelvis masser af kaffe, hvilket ofte er ret udbredt blandt de der faster.

Jeg synes desværre ikke, at jeg har det helt klare faglige belæg for hverken at anbefale eller fraråde en faste-kur som 8-timers kuren. Der mangler simpelthen viden på området! Men som i alle andre aspekter, skal du lytte til din krop, og de signaler den sender dig. Noget kunne tyde på, at for dig er det for voldsomt med 16 timers faste, så prøv i stedet 14/10 konceptet, hvor du kun faster i 14 timer af døgnet. Pas på med ikke at få for meget kaffe eller andre koffeinholdige drikkevarer. Og så er det ikke sådan, at man helt frit kan spise, hvad man har lyst til i perioderne mellem fasten, hvis man gerne vil se et vægttab, der ikke for hurtigt stagnerer. Spis varieret for at undgå fejlernæring og "cravings" ved at følge de
10 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.

Skrevet d. 6 februar 2014