Gå til hovedindhold

Interferon eller andet

Spørgsmål

Jeg er 45 år og har fået diagnosticeret attakvis MS i juni 2008. I den forbindelse har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med at få afklaret.

Mit sygdomsforløb ser ud som følger: I marts 2003 havde jeg paræstesier i højre UE af kort varighed, i ca. 14 dage. I november 2004 fik jeg så flimren for venstre øje, som svandt helt igen. Pr. 2./6 2008 fik jeg atter paræstesier: prikken/stikken, kulde/brændende fornemmelser samt følelsen af "elefanthud" i begge ben som efterhånden trak helt op til under brystet. Desuden fik jeg paræstesier i begge hænder, værst i højre hånd.

Mine symptomer i ben og mave aftog helt igen, men kom påny i slutningen af august - der er fortsat en lille "spænding" tilbage. Jeg har desuden fortsat problemer med mine hænder, men nu i mildere grad, og ellers bliver jeg ret hurtigt udtrættet.

Jeg er blevet tilbudt behandling med betainteferon, men har umiddelbart fravalgt dette, da jeg håber der, i bedste fald, kan gå 3½ år igen uden attak og uden medicin.

Af det jeg har læst om betainteferon, synes jeg desuden ikke gevinsten "springer i øjnene" og så er der jo bivirkninger. Imidlertid er jeg blevet i tvivl om min beslutning, og har derfor følgende spørgsmål:

Er det bedst at starte behandling så hurtigt som muligt?

Er der reelt effekt på de blivende skader?

Hindrer medicin udviklingen til den progressive form?

Er Tysabri fortsat ikke førstegangs-valg?

Hvordan er jeres anbefalinger i forhold til kosten, er der noget bevist på det på nuværende? Hvad med indtagelse af flerumættede fedtsyrer samt vitaminer og antioxidanter? (Jeg er godt klar over at det ikke er lægefaglige spørgsmål, håber dog du kan svare mig alligevel).

Er der gjort noget for at se en eventuel sammenhæng med MS og amalganfyldninger? (Som der står skrevet om i bogen "Et nyt syn på sklerose").

Svar

Beta-interferon nedsætter antallet af attakker med ca. 1/3, reducerer udviklingen af blivende gener og nedsætter formentlig også risikoen for at udvikle at langsomt fremadskridende sygdomsforløb.

Flere undersøgelser tyder på, at den forebyggende effekt er mere udtalt jo tidligere man starter behandlingen.

Tysabri anvendes fortsat kun til behandling af patienter, der har haft betydelig sygdomsaktivitet under behandling med beta-interferon.

Der findes ikke sikker viden om at kosten, vitaminer eller antioxidanter kan påvirke sklerosens forløb, se Effekt af sklerosekost, men mangel på D-vitamin giver en lille øgning i risikoen for at få sklerose. Det anbefales derfor, at alle med sklerose tager en almindelig multivitaminpille dagligt.

Der findes heller ikke videnskabelige undersøgelser, der tyder på en sammenhæng mellem amalgamfyldninger og sklerose.