Gå til hovedindhold

Injektion af Avonex

Spørgsmål

Jeg er en pige på 18 år, der fik diagnosen MS i sommers. Jeg tager Avonex injektioner en gang om ugen, og fik at vide at det var vigtigt, at der ikke var mindre end en uge imellem injektionerne.

Vil det sige, at jeg ikke må tage medicinen 2 timer tidligere, end jeg gjorde sidste gang? Eller er det mere ment som at der ikke må være seks istedet for syv dage imellem?

Svar

Det er rigtigt, at Avonex skal tages en gang om ugen, men det behøver ikke at være på det samme tidspunkt på dagen. 

Avonex er som et depot medicin og for at kunne holde den samme koncentration i kroppen, skal det tages en gang ugentligt. Det betyder at der højeste må gå 8 dage imellem injektionerne, og der må ikke gå mindre end 5 dage imellem injektionerne.

Du kan derfor godt  rykke din stikke dag, hvis du f.eks. skal noget, og derfor heller vil tage din medicinen dagen før eller dagen efter din normale stikke dag.