Ingen test for sklerose
d. 22 november 2009

Jeg har dags dato læst en artikel i Berlingske Tidende der fastsætter, at jeg som barn af en mor med sclerose har 1/50 risiko for at få sclerose. Jeg vil derfor høre, om I på nogen måde kan teste, om jeg er disponibel for at udvikle sygdommen allerede nu? Jeg er 23 år, men har ikke oplevet nogle af de typiske symptomer.

Der er desværre ingen mulighed for at teste, om man kan være disponeret for at udvikle dissemineret sklerose. Det er et samspil mellem


miljøforhold, kroppens immunforsvar og komplekse genetiske forhold, der afgør om man udvikler sygdommen, og selve årsagen til sygdommen kendes jo heller ikke endnu.

Som du har læst i avisartiklen, er risikoen for at få sklerose 0,2-0,3% i baggrundsbefolkningen, mens den hos børn af skleroseramte er ca. 2%. Dette er dog stadig er en relativt lille risiko, specielt hvis det ses i forhold til for eksempel risikoen for at dø af kræft, hvilket sker for ca. 25% af alle danskere!


 

Skrevet d. 22 november 2009