Gå til hovedindhold

Ingen langtidsbivirkninger

Spørgsmål

Jeg har haft sclerose i 9 år og har derfor taget inteferon; Rebif i 7 af årene, en kort periode med Copaxone og to injektioner med Avonex.

Mit spørgsmål er om undersøgelser viser langtidsbivirkninger af rebif? Jeg kender til dem man får ved injektionerne, mit spørgsmål går derfor mere på om der er blevet påvist nogen skadelig indflydelse på kroppen, efter mange års brug?

Svar

Vi har ikke set langtidsbivirkninger af hverken Rebif eller andre beta-interferoner (Avonex og Betaferon) og heller ikke af Copaxone. Der således ingen tegn på, at medicinen skulle have en generelt skadelig påvirkning af kroppen.

Da flere undersøgelser til og med har vist, at der er god langtidseffekt af behandlingerne, er der god grund til at fortsætte din Rebifbehandling.