Gå til hovedindhold

Ingen effekt af binyrebarkhormon 2

Spørgsmål

Jeg fik for en uge siden behandling med binyrebarkhormon i drop.

Jeg fik en masse bivirkninger - alle dem man nu kan forvente - som forsatte i flere dage. Der er dog ikke noget af dette der har hjulpet på mit attak.

Mit spørgsmål er nu: Hvor længe kan der gå, før jeg ved om behandlingen har haft en effekt?

Svar

Effekten af intravenøs binyrebarkhormon-behandling (Solu-Medrol) mærkes som regel indenfor 1-2 dage, hvorefter tilstanden hastigt bedres i løbet af ca. en uge.

Denne bedring fortsætter sædvanligvis også de følgende måneder, men dog i mindre udtalt grad. Symptomerne svinder således på samme måde som de kom, da attakket startede, men der vil desværre ofte være et restsymptom, som kan give anledning til mén, selvom man har fået binyrebarkhormon.

Hvis der ikke har været effekt af behandlingen inden for en uge og dine attaksymptomer er alvorlige, bør du kontakte din skleroseklinik igen, med henblik på yderligere behandling.