Gå til hovedindhold

Ingefær

Spørgsmål

Jeg har med stor interesse læst dit svar fra d. 19.09.2004 om Zingiberin. Min læge har ordineret til mig Zingiberin, men jeg synes det er alt for dyrt og før jeg har prøvet det, vil jeg gerne afprøve din alternative løsning. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål til dig:

1. Har du stadig den samme mening "nu", som dengang du skrev artiklen, om kogning af ingefær?

2. Hvor meget skal man drikke om dagen?

3. Har Zingiberin andre stoffer som gøre det bedre end almindelig ingefær?

4. Hvad med LipoCap?

Svar

1. Ja, jeg er faktisk stadig af samme opfattelse om ingefær, som da jeg skrev svaret i 2004. Du nævner ikke, hvorfor du skal indtage Zingeberin, men du lider formentlig af smerter og stivhed mv. i forbindelse med sclerose.

2. Du kan godt drikke flere krus ingefærte dagligt, men det er en god ide at trappe langsomt op, som altid, når man starter på noget nyt, for at undgå for pludselige ændringer. Ingefær er jo et stærkt smagende produkt! Gurkemeje er i samme plantefamilie som ingefær og har også vist sig at være antiinflammatorisk (smertedæmpende). Du kan jo øge brugen af både ingefær og gurkemeje, som krydderi i madlavning for at få mest muligt via kosten.

3. Naturproduktet Zingeberin, som indeholder et patenteret ingefær-ekstrakt, har vist sig at have en significant (statistisk målelig) hæmmende virkning både på smerte og stivhed ved nærmere undersøgelse af dets effekt. En sådan undersøgelse kommer man selvfølgelig til at betale for ved at købe produktet, men er jo således også en vis garanti for at det kan have effekt - også for dig.

Zingeberin har ikke andre stoffer end ingefær, men har ved en undersøgelse vist at der netop er et højt niveau af de aktive ingefærstoffer i produktet.

4. LipoCap er en teknik, hvor det virksomme ingefærekstrakt indkapsles og dermed tran­s­porteres intakt ind i blodstrømmen og giver en effekt.

Jeg vil gøre dig opmærksom på at smertetilstande i for eksempel musklerne også kan skyldes mangel på D-vitamin. Det er muligt at få målt sit D-vitaminniveau(25-OH-D) via egen læge eller neurologisk klinik.

I kan man i efteråret 2007, nr 48 læse følgende: "Der kræves større doser D-vitamin for at forebygge de ikkeskeletale (når det ikke drejer sig om knogler) konsekvenser af D-vitamin-mangel. Foreløbig anbefales typisk daglige doser på 800-1.200 IE (20-30 mikrogram) pr. dag. Det anbefales desuden, at plasma 25-hydroxyvitamin D (25-OHD) monitoreres.

Grænseværdien har i Europa typisk været defineret ud fra den laveste værdi (50 nmol/l), der forebygger udviklingen af sekundær hyperparathyroidisme [1]. I dag anbefales i USA typisk højere grænseværdier på 75-80 nmol/l. Dosis-respons-studier har vist, at disse værdier kan opnås ved et dagligt tilskud på 800-1.200 IE D-vitamin (20-30 mcg).

Der er i øjeblikket ingen dokumentation for, at 4.000 IE (100 mcg) om dagen virker bedre.

Der er ikke risiko for D-vitamin-forgiftning med de anbefalede doser, medmindre man lider af sarkoidose. Eksponering af huden for sollys, der medfører en ganske let rødme, medfører en D-vitamin-produktion på ca. 20.000 IE. En metaanalyse har vist, at der først kommer en markant stigning i serum-25-OHD ved et D-vitamin-indtag over 10.000 IE (250 mikrogram) pr. dag og hyperkalkæmi ved indtagelse over 40.000 IE pr. dag [5]".

Litteratur 1. Mosekilde L. Vitamin D and the elderly. Clin Endocrinol 2005;62:265-81. 1. Hathcock JN, Shao A, Vieth R et al. Risk assessment for vitamin D. Am J Clin Nutr 2007;85:6-18.