Informationspligt ved nyt job
d. 22 november 2009

Jeg er 28 år, og fik diagnosen sclerose, da jeg var 22 år. Mine attaks har alle været forbigående, og jeg fungerer fuldstændig "normalt" på min arbejdsplads og har ingen sygedage.

Jeg er nu ved at skifte job (IT-branchen) og har fået tilbudt et par spændende og udfordrende stillinger, som jeg overvejer.

Min fagforening mener, at jeg er forpligtet til at fortælle en ny arbejdsgiver om min sygdom, da de ellers har ret til at bortvise mig på et senere tidspunkt, hvis jeg tier om en kronisk sygdom. Jeg kan læse mig frem til, at der er delte meninger om dette. Ligesom jeg kan se at du, i tidligere svar her på hjemmesiden, nogle steder skriver, at folk skal sige det og andre steder skriver, at man ikke behøver at sige det.

Jeg føler, at min sygdom er min personlige sag, og jeg har ikke lyst til at den skal blive et issue eller et mærkat, der kan sættes på mig! Sclerosen har aldrig begrænset mig i mit arbejde, men jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan fremtiden bliver.

Med andre ord: Kan jeg tillade mig at tage udgangspunkt i min sygdomshistorik, eller skal jeg blotte min sjæl fuldstændig, inden kontrakten skrives under? Det som jeg er i tvivl om er altså, hvorvidt jeg juridisk set er forpligtet til at fortælle en kommende arbejdsgiver om min diagnose ved ansættelse?

Lad os kigge på reglerne først:

Funktionærloven nævner direkte i §5: "Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom".

Det vil med andre ord  sige, at du, hvis du på grund af sclerosen får sygedage, risikere at komme i klemme. Men som så meget andet kan den også give anledning til gradbøjning.

Her er to andre eksempler fra arbejdsgiver og fagforening:

1) ”Svigagtige fortielser dækker for eksempel, at du ved ansættelsen ikke fortæller arbejdsgiveren, at du lider af en kronisk sygdom, som giver et større sygefravær end sædvanlig. Et større sygefravær end sædvanlig er defineret som mere end ti dage om året. Du har pligt til omgående at underrette din arbejdsgiver om sygdomsfraværet”.

2) ”En lønmodtager skal inden ansættelsen oplyse, enten af sig selv eller på fordring fra arbejdsgiveren, hvis pågældende lider af en kronisk sygdom, som også fremover kan forventes at give anledning til betydeligt sygefravær. I forbindelse hermed kan arbejdsgiver spørge om, hvor mange sygedage denne sygdom har givet anledning til, hvorefter det må vurderes, om den kroniske sygdom har væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden”.

Med ovenstående eksempler i hovedet, forstår jeg godt din forvirring.

Med ovennævnte som baggrund, samt dit brev, vil jeg så alligevel søge at give dig et svar: Jeg forstår din frustration, over nu at stå med nogle spændende jobmuligheder som du skal vælge mellem, og så samtidig have din sygdom som med/modspiller.

Jeg er et langt stykke hen ad vejen enig med dig i at scelerosen burde være din personlige sag og at den ikke må være din ”mærkat”.

Du virker til allerede, ud fra personlige holdninger, at have taget en beslutning om, hvordan det burde være. Hvordan du burde vurderes og hvordan en arbejdsgiver burde kigge på dig - at deres vurdering af dig udelukkende skulle gøres ud fra det de ser og det du vælger at fortælle.

Med det som udgangspunkt, kunne jeg godt tænke mig at ændre tilgangen, således at vi siger at en del af dig, også er at du har scelerose. At det ikke er en decideret fysisk mærkbar del, men du har det. Og du så må lære/træne at fortælle meget konkret hvad det betyder for dig, og samtidig også fortælle, hvordan du ønsker at blive behandlet af en kommende arbejdsgiver.

På den måde er det dig der bestemmer, hvor meget du blotter dig selv.

Jeg siger det fordi jeg føler det er utroligt vigtigt ikke på et senere tidspunkt at komme i konflikt, fordi det ikke blev nævnt i starten af et samarbejde.

Husk at de fleste søger at vide det, for at kunne være der, hvis det en dag bliver nødvendigt at hjælpe og udvise fleksibilitet - og, hvis det er et negativt punkt for arbejdsgiveren, så er det jo ikke stedet for dig.

Som jeg ser dig, er du en der yder en normal arbejdsindsats, en der gennem flere år har arbejdet uden scleroserelateret fravær, samt en der vil behandles på lige vilkår. Du skal således ikke blotte din sjæl, men markere at det ikke er et negativt ”issue” at du er sygdomsramt.

Jo mere konkret og forberedt du er, jo mere simpelt kan det siges. Skriv det ned det du vil sige, så er det nemmere at vurdere. Få eventuelt andre til at kigge på det.

Husk at din arbejdsgivers tilgang bestemt ikke kun er negativ, de har jo allerede valgt dig, på baggrund af dine andre stærke kompetencer.

Hvis jeg må tillade mig at komme med et forslag til hvordan du kunne gribe situationen an: Nu du har flere job at vælge mellem, kunne du jo lave en prioritering. Den med laveste prioritet der vil have dig, dem kunne du kontakte, og ud fra din egen forberedte præsentation af din sygdom informere dem, og så ser hvad de siger. På den måde kunne du få fornemmelse af at sige det i en ”ufarlig”, men konkret situation.

Mit korte svar på dit spørgsmål er derfor: Få det sagt på din måde, så du sikrer dig mod måske fremtidige konflikter, så du ikke skal være bekymret for hvad der sker hvis, og endelig for at sikre dig en arbejdsgiver der har samme værdisæt som dig selv.

Skrevet d. 22 november 2009