Influenza under graviditet
d. 13 juni 2010

Min mand har fået influenza og har desværre smittet mig. Har det betydning for min graviditet?

Det er ikke umiddelbart farligt at få en influenza, når man er gravid. Der er kun meget få infektioner, der kan komme igennem moderkagens barriere og ind til barnet. Du kender sikkert de hyppigste som fx. røde hunde, lussingesyge og toxoplasmose. Alle andre infektioner, herunder influenza, kan ikke slippe igennem det indbyggede forsvar, som moderkagen har i sig, og kan derfor ikke påvirke barnet.  
Hvis man har meget høj feber i længere tid, kan det i enkelte tilfælde påvirke barnet, men her er det så godt at vi har paracetamol. Du må gerne tage Paracetamol (Panodil, Pinex) når du er gravid, bare du overholder dosen på 2 tabletter (a 500 mg) maximun 4 gange i døgnet. Hvis du tager det regelmæssigt igennem døgnet, vil det kunne holde din feber nede det meste af tiden. Det gavner dig iøvrigt også, når du har sclerose, og kan måske spare dig for et pseudo-attak, som man også kan få af feber.

Skrevet d. 13 juni 2010