Inflammatorisk tarmsygdom og MS
d. 22 november 2009

Hvordan forholder du dig til aminosyrer som kosttilskud i forbindelse med sclerose? Jeg har nemlig, udover sclerose, Colitis ulcerosa, og er i den anledning blevet anbefalet aminosyre-tilskud (især Glutamin skulle være gavnligt?).

Jeg har, siden jeg blev diagnosticeret for 5 år siden, fulgt principperne for sclerosekost og kosttilskud, og har desuden på det seneste helt udelukket mælkeprodukter og skåret mit kødindtag ned til lidt kylling max en gang om ugen.

Jeg lever altså næsten vegansk (plus fisk) og overvejer derfor at supplere med et aminosyretilskud bestående af 1400 mg kalveleverpulver (Total amino, BiOrto), men kommer jeg i så fald i voldsom strid med sclerosekostens anbefalinger, om at undgå arachidonsyre?

Jeg har derudover lige set et råd, du fornylig har givet om anti-inflamatorisk kosttilskud. Er det noget, jeg bør overveje, når nu jeg har hele to diagnoser som har med betændelse at gøre?

I Ugeskrift for Læger fra 22. Oktober 2007 er der en artikel med titlen "D-vitamin-insufficiens - en mulig ætiologisk faktor ved autoimmune sygdomme".

Med hensyn til kronisk inflammatorisk tarmsygdomme er der, i følge denne artikel, iagttaget en nord-sydgradient, det vil sige en stigende hyppighed med stigende breddegrad - rent faktisk en faktor 5 - når det drejer sig om Crohns sygdom.

For Crohns sygdom er der iagttaget årstidsvariation med hensyn til aktivitet, idet der er fundet højre forværringsrater om vinteren/foråret end sommeren/efteråret. Nedsat vitamin D  (målt som 25-OH-D) i blodet hos patienter med Crohns sygdom er beskrevet med signifikant lavere vitamin D i vinterhalvåret.

Jeg er klar over, at du har diagnosen Colitis ulcerosa, men i engelsk litteratur har disse sygdomme en fællesbetegnelse, og jeg er i tvivl om man har skelnet skarpt her i alle de referede tilfælde.

Der er ikke foretaget behandlingsstudier med inflammatorisk tarmsygdom.

Behandling af MS-patienter med calcium, magnesium og D-vitamin-tilskud svarende til 125 microgram vitamin D (normalt vitamin D3, men det er ikke tydeligt angivet) i et år, førte til et signifikant fald i antal sygdomsforværringer med hensyn til MS.

Udfra dette vil jeg foreslå, at du får målt vitamin D i blodet som 25-OH-D. Dit niveau af vitamin D skal ligge på ca 100 nmol/l året rundt.

Mange mener, at vitamin D har en antiinflammatorisk effekt ved autoimmune sygdomme. Mit forslag er, at du overvejer dette, idet der er konstateret lav vitamin D (målt som 25-OH-D) ved begge typer af sygdomme.

Ikke alle scleroseramte lider af D-vitaminmangel, men mange gør! Hvis D-vitamin skal indtages som kosttilskud, anbefales normalt max 50 mcg/dag som vitamin D3. Men som du kan se er der lavet forskningsforsøg med højere doseringer uden bivirkninger.

Vi får mest D-vitamin ved at solen skinner på vores hud og kroppen omdanner disse forbindelser til den aktive D-vitaminforbindelse. Normalt vil det betyde, at tilskuddet af D-vitamin skal ligge lavere om sommeren, hvis man kommer ud i solen.

Sygdommene sclerose og inflammatorisk tarmsygdom har begge en gavnlig virkning af omega-3 tilskud, som virker antiinflammatorisk ved begge sygdomme. Her kan du følge anbefalingerne for MS-kost, som udgangspunkt med 1-1,5 g/dag.

Forleden kunne man i Børsens sektion om Fødevaresundhed læse at "70% af kroppens immunforsvar sidder i tarmen, hvor ca. 100 mia. flittige bakterier bidrager til at beskytte os mod de bakterier og vira, der kan skade kroppen" (udtalt af Hanne Frøkier, lektor i ernæringsimmunologi ved Bio Centrum, DTU). Der er andre, der har sagt det samme.

Det vil sige, at ud over den sunde og fornuftige kost du spiser, kunne du sikre, at din tarmflora er i orden ved tilskud af mælkesyrebakterier.

Der findes mange forskellige typer på markedet, men for eksempel Multidophilus fra Solaray (den med regnbuen) eller Probiotika ILD fra Engholmgruppen (tidligere Probiotic 825), specielt til inflammatorisk tarmsygdom. Begge typer købes i helsekostbutikker.

Udover tilskud af mælkesyrebakterier støttes en god tarmflora af en fiberrig kost, som fås ved at spise mange grønsager, noget frugt, fuldkornsprodukter, nødder og frø.

At spise vegansk kost med fisk indebærer ikke nødvendigvis proteinmangel, som jeg synes, du antyder i dit spørgsmål. Hvis du sørger for at spise en varieret sammensat kost skulle proteinmængden ikke volde problemer. Men aminosyren glutamin er ganske rigtig beskrevet som gavnlig ved inflammatorisk tarmsygdom.

Mit forslag er, at du inden dette tiltag sørger for at have en god tarmflora ved en kost med et begrænset indhold af stimulanser, det vil sige kaffe, alkohol, sukker, kager m.m., og iøvrigt, som du har beskrevet, og derudover et tilskud af mælkesyrebakterier.

Glutamin anvendes gerne som pulver udrørt i lidt vand inden hvert hovedmåltid. Glutamin er god til at hele en "hullet tarm" eller en "leaky gut", som beskrives af flere også i forbindelse med inflammatorisk tarmsygdom. Baggrunden er, at hvis tarmen heles, reagerer man ikke længere med inflammation, men det betinger selvfølgelig kostomlægning, hvor man i kosten udelukker det man reagerer allergisk eller overfølsomt overfor.

Jeg mener, du skal fokusere på glutamin og ikke på det nævnte kalveleverpulver. Dog vil jeg nævne, at glutamin og aminosyrer i det hele taget ikke er i almindelig handel i Danmark og kan dermed ikke købes i den lokale Matas eller helsekostbutik.

Generelt vil jeg sige, at hvis noget er godt for tarmens heling er det også godt for sclerosen. Der er mennesker, som arbejder indenfor dette felt, som netop angiver dette som den primære angrebsvinkel  for en kostvejledning. Netop af den grund, som nævnes i Børsen (se ovenstående citat), at 70% af immunforsvaret har sit udgangspunkt her.

Dit udgangspunkt for kosttilskud lyder fornuftigt, blot vil jeg som nævnt sørge for en optimal tarmflora. Det antiinflammatoriske kosttilskud kan kombineres på forskellig vis med nuancer til forskel.

Det kommenterede antiinflammatoriske kosttilskud kan mig bekendt ikke fås i almindelig handel, men forhandles kun gennem forhandler af disse kosttilskud.

Jeg mener også, at du som tidligere nævnt skal have kontrolleret vitamin D i en blodprøve via egen læge. Når du har svaret, kan du korrigere dit indtag på dette punkt.

Skrevet d. 22 november 2009