Indtægtsgrænse ved ægtefællebidrag
d. 14 januar 2011

Jeg er i gang med at blive separeret fra min mand. Vi har været gift i 22 år.

Jeg har sclerose og er i fleksjob. Min indkomst er ca. 100.000 kr. mindre end hans - ca. 400.000 kr.
Jeg vil nok ikke kunne forblive i dette job i mere end 2-3 år frem, derfor ønsker jeg et ægtefællebidrag fra ham.

Har jeg ret til det?

Og hvor længe?

Hvis din egen indkomst er ca. 400.000 kr. årligt, så er der desværre ikke nogen chance for at få ægtefællebidrag.
Grænsen for egen indtægt går ca. ved 360.000 kr. årligt.

Du skriver ikke, hvor gammel du er, men hvis du er relativt ung og har udsigt til at blive uarbejdsdygtig inden for en periode på 2-3 år, så er der måske en chance.
Jeg vil under alle omstændigheder foreslå, at du kontakter en advokat, som bedre kan vurdere, hvad chancerne er.
Denne slags sager afgøres meget konkret, så dine og din eksmands personlige forhold er afgørende for sagen.

Skrevet d. 14 januar 2011