Indflydelse på valg af hjælpemiddel, minicrosser
d. 22 november 2009

Jeg har haft sclerose i 8-9 år nu og har næsten fra start af, haft en scooter fra kommunen af. Den første jeg fik kørte ikke mere end 9 km/t og kunne ikke køre langt på en opladning - hvilket bestemt ikke var særlig fedt når man var først i tyverne. Efter 1- 2 år fik jeg dog en minicrosser 140S, som jo kan kører over 50 km på en opladning.



Jeg har i disse år haft mange problemer med den, og både batterier, motor og meget andet, er skiftet (flere gange), samt at den ganske ofte punkterer. Tiltrods her for er jeg nu glad nok for den.

Nu ved jeg, at min kommunen ikke længere benytter sig af mærket minicrosser (som vidt er et af de bedste?). Mit spørgsmål er derfor: Når jeg på et tidspunkt skal have nyt køretøj, kan jeg så risikere, at få en dårlig en igen, der kun kan køre kort på 1 opladning? Jeg tænker jo på, at jeg må være blevet visiteret til, at have behov for en "stor" en der kan køre mange kilometer pr. opladning (som jeg som nævnt har meget stor glæde af, og slet ikke kunne undvære) Men kan kommunen spise mig af med hvad som helst?

Jeg forstår af  dit spørgsmål, at du har et stort behov for at kunne komme rundt på din scooter/el- køretøj og derfor har en der kan køre særlig langt.

Ifølge Service loven § 112 kommer en bevilling af hjælpemidler an på en konkret vurdering af ansøgers behov for det ansøgte hjælpemiddel. Det vil sige at dit konkrete behov for kørsel – altså hvor kører du hen på den, hvor ofte m.m. indgår i en vurdering af om du forsat er berettiget til en scoorter/et el- køretøj, og i givet fald af hvilken type ville du have mest glæde af - her under hvor langt skal den kunne køre for at dække netop dit behov.

Jeg kan forstå at du er glad for din minicrosser, trods slid og punkteringer, fordi at den kan køre så langt på en opladning. Det er der flere scoortere der kan i dag, og derfor har din kommune kunne vælge en anden type scooter at lave leverandøraftale med .Det er faktisk sådan at din kommune kan vælge at give dig en anden type scooter end en minicrosser, så længe den forsat kan dække dit kørselsbehov.

I socialmininsteriet vejledning nr. 6 vedr. serviceloven § 112 stk. 2 (kap 5 leverandørvalg), kan du læse mere om dette.

Servicelovens § 112 stk. 3 handler om personlige hjælpemidler der er specielt tilpasset den enkelte borger, herunder tænkes på hjælpemidler som benyttes det meste af dagen, for eksempel ortopædisk fodtøj, proteser og kørestole. Her er der mulighed for reel indflydelse på valget af produktet, men desværre er en scooter ikke at betragte som et personligt hjælpemiddel.

Skrevet d. 22 november 2009