Iltbehandling i trykkammer
d. 25 juli 2010

Jeg skriver som pårørende til en person med primær multipel sclerose. I TV-avisen på DR 1, torsdag d. 22. juli så jeg et indslag om behandling af en hjerneskadet soldat med hyperbar iltterapi i et trykkammer.

Dette er linket til indslaget: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/07/22/085221.htmj.

Foranlediget af at have set dette inslag, tænker jeg på, om behandling med ilt kunne være et fremtidigt tiltag i behandlingen af symptomer hos scleroseramte?

I samme anledning har jeg kigget på jeres hjemmeside og fundet et ganske nyt svar omkring CO2 og forværring af symptomer hos en MS-ramt person, hvor en mulig effekt af iltterapi ikke kunne bekræftes:

http://www.scleroseforeningen.dk/da/Spoerg-eksperterne/Spoergsmaal/Laeger/Andre%20emner/2010-07-15-17830%2010%2057.aspx.

Jeg har prøvet at finde nyere artikler omkring emnet, og det lader til at der indtil videre er blandede resultater på området? Samtidig kan jeg også forstå at man har en række centre i bl.a. England til behandling af netop scleroseramte, se for eksempel: http://www.msrc.co.uk/index.cfm/fuseaction/show/pageid/779.  

Hvordan ser fremtidsudsigterne på dette felt ud for Danmarks vedkommende?

Trykkammerbehandling med ilt er en velkendt behandling af dykkersyge, og anvendes som en eksperimentel behandling af forskellige former for sygdomme i nervesystemet.

Der har også været udført mindre undersøgelser af effekten af trykkammerbehandling på sklerose. Desværre har disse undersøgelser ikke kunnet påvise en sikker effekt, og behandlingen bruges af den grund ikke ved sklerose.

Skrevet d. 25 juli 2010