Hyletone i hovedet
d. 25 januar 2012

Jeg oplever en hyletone inde i hovedet, når jeg drejer det. Jeg kan indimellem finde en vinkel på hovedet, hvor det ophør.
Har det nogen sammenhæng med MS? Det har stået på i ca. 1½ måned. Jeg har været ramt af mange attakker igennem tiden, så er noget bekymret om MS har indflydelse.

Det du beskriver lyder mest som tinnitus og kaldes på dansk øresusen, selvom den (ikke eksisterende) lyd man hører, kan have mange andre kvaliteter end susen, f.eks. en hylen.
Sklerose kan være årsag til ændringer i hørekvaliteten og øresusen. Øresusen kan dog have mange andre årsager, og det er derfor vigtigt, at du bliver tilset af en ørelæge, der samtidig kan undersøge hørelsen og ligevægtsorganets funktion. Ørelægen er som regel den der behandler tinnitus, men det er desværre ofte et meget svært symptom at behandle.

Skrevet d. 25 januar 2012