Hvorfor tidlig medicinsk behandling
d. 30 maj 2011

Jeg har været diagnosticeret siden 2001, er 42 år og har endnu ikke været i nogen forebyggende behandling - fordi jeg har sagt nej til det. Jeg har haft fire attakker, alle føleforstyrrelser som alle mere eller mindre er forsvundet igen. Det eneste mærkbare der er tilbage er lidt snurren i tre fingre - fra det sidste attak - hvor jeg ikke fik akut binyrebarkbehandling, fordi de troede det var et såkaldt pseudoattak.

Jeg kan stadigvæk ikke se fordelen for mig i at komme i forebyggende behandling, eftersom en sådan behandling jo ikke nedsætter eftervirkninger af attakket i betydelig grad - cirka 30 % har jeg forstået.
Men nu er jeg tiltagende kommet i tvivl, om jeg vælger det rigtige ved at blive ved med at sige nej. Lægerne kan til dels forstå min beslutning, men anbefaler mig alligevel at komme i forebyggende behandling ud fra en generel statistisk betragtning, hvilket ærlig talt irritererer mig, idet statistik har med gennemsnit i store befolkningsgrupper at gøre og ikke med konkrete tilfælde at gøre.

Hvad vil I råde mig til?

Grunden til at man anbefaler tidlig behandling, er at alle undersøgelser viser, at jo før man kommer i gang med at påvirke sygdommens forløb med medicin, desto bedre er chancen for at undgå handicapudvikling senere i forløbet. Det kan være svært at forholde sig til, hvis man kun har haft få attakker, og symptomerne i stort omfang er svundet igen.

I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at de skader MS påfører centralnervesystemet i startfasen af sygdommen, i stort omfang "absorberes", som følge af en betydelig overkapacitet i nervesystemet. Ved hvert plak sygdommen afsætter vil man dog "tære" på den overkapacitet og evnen til at kompensere vil reduceres, hvorefter man udvikler blivende symptomer og progressiv sygdom. Derfor er det i langt de fleste tilfælde vigtigt, at komme i gang med behandling så tidligt som muligt, også selvom man ikke føler sig "syg" af MS.  

Som du anfører vil første linie behandling med interferon eller glatiramer-acetat i gennemsnit medføre en ca. 30% reduktion af attakker, men det betyder jo også at nogen vil respondere godt og nogen dårligt. Hvis man responderer godt, kan man modtage en effektiv behandling, der ikke er forbundet med alvorlige langtids-risici. Hvis man responderer dårligt og fx. får nye attakker, kan man skifte til en mere effektiv, men muligvis også mere risikobetonet behandling (Tysabri og snart Gilenya).

Det bedste råd jeg kan give dig er derfor at starte med behandling, hvis din MS læge har anbefalet det.

Skrevet d. 30 maj 2011