Hvorfor skal min datter bruge Rebismart
d. 16 januar 2012

Min datter er lige blevet diagnosticeret med sclerose og er blevet foreslået Rebif smart 22.
Er det pga. bivirkninger at man giver 22 i stedet for 44, eller er det fordi hun er så lidt ramt af sygdommen, eller er der forskel på injektionstypen på de 2 eller noget helt andet?

Jeg vil gerne være lidt forberedt inden næste møde på sclerose afdelingen, da vi sidste gang ikke fik ret meget af vide, og ikke selv vidste hvad vi skulle spørge om.

Jeg kan forestille mig, at en af grundene til, at man har valgt Rebif, er fordi medicinen kommer i en auto-injektor (en lille anordning, der giver indsprøjtningen - Rebismart), hvor nålen er helt skjult.
Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis din datter har nåleskræk.

En lignende anordning fra samme firma, bruges til at give børn en anden type medicin (væksthormon), så den er godt afprøvet i den sammenhæng. Dosis er formentlig valgt udfra, at man skønner det er tilstrækkeligt, at behandle din datters MS med 22 mkg tre gange ugentligt. Desuden er der færre bivirkninger på denne dosis, sammenlignet med den høje på 44 mkgr.

Skrevet d. 16 januar 2012