Hvorfor kan jeg ikke få en diagnose
d. 22 november 2009

Jeg undrer mig meget over en ting, som jeg håber du kan hjælpe mig med at forstå:

Hvordan kan det være at jeg først får stillet diagnosen MS på sygehuset, og senere trækker de så diagnosen tilbage? Er det fordi det ikke er så langt fremskredent, at de kan stille en sikker diagnose, eller hvad kan grunden være?

Hvis man har haft mindst to tilfælde med karakteristiske sklerosesymptomer (attak), med mindst en måneds mellemrum, fra forskellige steder på kroppen, opfylder man de klassiske kriterier for at stille diagnosen dissemineret sklerose (DS).

De undersøgelser man bruger for at sikre diagnosen, er MR-skanning, der er den mest følsomme (ca. 95 procent), samt rygmarvsvæskeanalyse og neurofysiologiske undersøgelser af impulshastigheden i centralnervesystemet (VEP, MEP, SSEP).

Hvis du kun har haft et attak, kan diagnosen ikke umiddelbart stilles, men ved at gentage MR skanningen, kan man se efter nye tegn på skleroseaktivitet og derved stille diagnosen.

Skrevet d. 22 november 2009