Hvordan tager jeg svære emner op
d. 27 december 2009

Jeg er meget ulykkelig. Min veninde, som er verdens bedste, går med en angst for at hun har sclerose.

Hendes mor havde slerose og hun synede hen, fra at være en livsglad, munter pige og en festpapegøje, til at blive en hjælpeløs, sur bitter kvinde (ved det kan være sygdommen, der bevirkede dette).

Min veninde har altid sagt, at sådan ville hun ikke ende - så hellere tage livet af sig selv.

Min veninde har ikke selv nævnt noget for mig, omkring at hun har angst for at have sclerose og jeg har ikke oplevet noget som har gjort mig bekymret. I julen skete der imidlertid det, at hendes datter kontaktede mig og brød total sammen, da hun fortalte mig hvordan hun oplevede sin mor:

Hun går ind i dørkarme som om hun er fuld, hun ringer til sin datter for at spørge om hvordan man laver en middagsret som hun har lavet mange gange, men nu ikke kan huske. I det hele taget glemmer hun rigtig mange ting, for eksempel madvaner skostørrelser aftaler, købte gaver og hvem der skal have hvad af de gaver hun selv har købt m.m.

Min veninde er en der ellers aldrig glemmer noget og har styr på alting - også for andre.

Hun lider desuden rigtig meget af hovedpine og har gjort det i rigtig mange år.

Når vi har talt om sex, har det ikke været nogen klager og jeg har ikke oplevet surhed, ej heller ikke hørt klager om smerter. Hun har dog klaget over søvnbesvær.

Hendes datter har, med andre ord, oplevet mange af de ting, som jeg ikke har set.

Kan min veninde virkelig skjule disse gener så godt?

Hun har selv bestilt bøger fra jer, så jeg tænker, at hun også selv må tænke på det. Hendes datter fandt bøgerne og spurgte hvorfor hun havde dem, det slog hun hen med hendes mor. Det troede hendes datter imidlertid ikke på og gik hende på klingen. Det resulterede i at hun blev ked af det.

Hun viil dog ikke tale om det og vil ikke gå til lægen.

Min veninde og jeg har altid talt om alt, hvorfor jeg ikke kan forstå, at hun ikke har nævnt noget om hendes bekymring, eller hvordan hun har kunne skjule de ting hun tumler rundt med.

Hendes datter vil blive meget uvenner med sin mor, hvis hun vidste, at hun har fortalt mig det, idet hun ved at jeg ville tvinge hende til læge.

Hvad gør jeg?

Tak for din mail, hvor du fortæller om det svære dilemma, som du står i lige nu.

Det lyder som om, at du er meget i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til din venindes datters store bekymring for hendes mor. Og det lyder også som om, at du selv har noget bekymring i forhold til din veninde.

Jeg tænker, at en mulighed kunne være, at du lufter din egen bekymring overfor din veninde, ud fra hvad du selv ved og selv har iagttaget, så du derved ikke svigter hendes datters tillid, men samtidig får taget hul på en snak om din bekymring for din veninde.

Denne snak kunne starte med at tale om det søvnbesvær, som hun har klaget over til dig, og så kunne du i denne forbindelse spørge til, om hun ligger og spekulerer og dermed komme ind på, hvordan hun har det i disse dage med sin bekymring og angst for at have arvet sin mors sclerose.

Hvis du viser hende åbenhed, omkring det at tale om hendes bekymringer og angst, kan det være, at det åbner for hendes åbenhed overfor dig. Måske går hun og er bange for at miste dig eller vil ikke belemre dig med sine problemer, og så kan du måske i snakken berolige hende med, at du vil være der for hende, hvis hun har det eller får det svært.

Måske vil hun også bedre kunne tale med dig om tingene, i stedet for med hendes datter, da det kan være nemmere at tale med et andet voksent menneske, som man måske ikke behøver at beskytte på samme måde som sine børn.

Slutteligt vil jeg skrive til dig, at de symptomer, som du beskriver, at datteren har observeret hos din veninde, ikke behøver at have noget med sclerose at gøre.

Dorte Larsen, Psykolog ved Scleroseforeningen

Skrevet d. 27 december 2009