Hvordan skal D-vitamin reguleres
d. 18 januar 2013

Jeg er sclerosepatient på snart syvende år, og har haft store op og nedture i forbindelse med sygdommen. Jeg finder sygdommen enormt frustrerende, da jeg virkelig føler at man ingen kontrol har over sin egen skæbne.

Jeg har det sidste stykke tid været en del optaget af D-vitamin, og hvilken påvirkning det har på sclerosen. Bl.a. har jeg ved besøg på scleroseklinikken på Glostrup Sygehus flere gange bemærket den plakat der hænger vedrørende emnet, og herudfra er min interesse for alvor blevet vakt. D-vitamin får vi jo igennem kosten og solen. Jeg bestræber mig på at spise en 38 mcg D-vitamin-tilskud hver dag, men nogle gange glemmer jeg det dog, men langt de fleste dage husker jeg den. Da jeg læste på plakaten om D-vitamin på sclerosekliniken sidst, bed jeg mærke i at der stod lidt om, at der kan være forkel på det D-vitamin vi opnår gennem solen, og det vi opnå via kosten/kosttilskud. Jeg forstod det lidt som, at D-vitamin via solen har en anden/bedre effekt. Og har også reflekteret over det i forhold til at man ved at sclerose er mere udbredt på vores breddegrader, end f.eks. i middelhavsområdet.

Jeg er nok lidt desperat i mit forsøg på efterhånden at få sygdommen under kontrol, og jeg har overvejet om det ville være en god ide at fastlægge et par årlige rejser sydpå, hvis D-vitamin opnået via sol, skulle have en bedre/anderledes virkning end det i form af kosttilskud. Men det er måske helt sort snak? Vil man i øvrigt kunne opnå noget gavnligt i forhold til D-vitamin, hvis det kun er rejser i kortere perioder, eller er det kun ved fast bopæl under varmere himmelstrøg at det vil give mening?

Jeg har også overvejet solarie til opnåelse af D-vitamin. Jeg er tilbageholdende med denne ide, grundet risikoen for kræft som dette medfører. Jeg har i øvrigt ofte spekuleret på, hvad forskellen i faren ved almindelig solbadning i det fri og i solarie er. Er solarie farligere fordi det er mere koncentreret stråling eller hvordan? Jeg har aldrig være den store solariedyrker, men skænker det sjældent mange tanker at ligge mange timer i solen om sommeren, eller når jeg er sydpå.

I menneskets krop dannes 90% af D-vitamin ved hudens påvirkning af sollysets ultraviolette B stråler. Kun få fødeemner indeholder betydende mængder vitamin D (æg og fede fisk), hvorfor sollys er den væsentligste kilde hos mennesket. Mangel på vitamin D giver ofte lette symptomer. I mere udtalte tilfælde er de mest almindelige symptomer smerter og nedsat kraft i musklerne, smerter i knoglerne, kramper, føleforstyrrelser og depression.

Der er de senere år kommet tiltagende fokus på vitamin D mangel i relation til MS. Vitamin D niveauet i den danske befolkning er sæsonbestemt og er generel for lavt mest udtalt i vintermånederne, hvor man ikke danner vitamin D i huden.
Lavt vitamin D niveau (mindre end 50 nmol/l) er fundet hos 50-70% af mennesker med MS fra forskellige befolkninger, og grænsen for et optimalt vitamin D niveau hos raske er fortsat under debat. Nye undersøgelser tyder på, at vitamin D har betydning ved multipel sklerose, og at regulation med kosttilskud er vigtig. Derfor bør alle mennesker med MS have have reguleret vitamin D indholdet i blodet, så det ligger i det anbefalede interval mellem 50 og 100 nmol/l.

Det vigtigste er nok, at du får målt dit D-vitamin indhold i blodet og tilskuddet af D-vitamin justeres i forhold til det. Effekten af D-vitamin burde være den samme, uanset om kilden er sollys eller kosttilskud. Hvorvidt du opnår noget væsentligt ved at tage korte ture sydpå i relation til D-vitaminregulationen er tvivlsomt. Solarium er ikke en god måde at få D-vitamin på, da der er en dokumenteret risiko for udvikling af hudcancer i den forbindelse. Snak i første omgang med din skleroselæge eller din egen læge om at få målt dit D-vitamin, så du er sikker på, at du er dækket tilstrækkeligt ind. Så behøver du ikke tænke mere på det.

 

Skrevet d. 18 januar 2013