Hvordan kan jeg hjælpe én, der ikke vil have hjælp
d. 22 november 2009

Er der mulighed for at I kan fortælle mig, hvordan jeg kan hjælpe min datter. Hun er MEGET slemt angrebet - både af sygdommen, men er også derudover temmelig ulykkelig, da hun er blevet alene med sin datter på 5 år.

Hun er stædig og vil ikke søge hjælp. Hun mener at det, at begå selvmord nok vil være den nemmeste løsning - alt er sort for hende.

Jeg prøver at blive ved med at opretholde optimismen. Prøver at fortælle hende, at ved at modtage lidt hjælp, kan livet godt blive bedre og rart.

Men jeg er jo ikke professionel, så hvordan får jeg hende til at henvende sig til noget hjælp?

Det lyder som en rigtig svær situation, din datter er i. Hun er åbenbart hårdt angrebet af sclerosen, og jeg går ud fra, at både sygdom og skilsmisse er sket inden for de seneste år.

Hun er stædig og vil ikke modtage hjælp, skriver du, men måske er det ikke stædighed, men hendes måde at overleve på. Det er åbenlyst, at hun har brug for hjælp, men nogle reagerer på en ulogisk og ikke særlig fornuftig måde, når de er allermest trængt.

Jeg tror, du kan hjælpe hende ved, at du ”bare” er dér, kan bære tristheden og al det sorte sammen med hende og ikke forsøger at opmuntre hende. Hun har måske brug for, at der er nogen, der kan holde ud at snakke med hende om, hvordan hun har det her og nu, og ikke prøver – i den bedste mening – at få hende væk fra det, hun føler.

Når man bliver i stand til at modtage hjælp udefra, er man kommet til en vis afklaring/erkendelse selv, af at det er nødvendigt, og det er hun åbenbart ikke parat til endnu.

Du prøver at bevare optimismen, hvilket er naturligt som mor og én af de nærmeste, men hvis du kan vise, at du forstår hende, ved at give plads til at snakke om hvor svært livet er, at det også er uretfærdigt, osv., når du hende på en anden måde, der måske kan lukke op i stedet for at lukke af.

Hvis du mener, at hendes udtalelser om selvmord kan være reelle og også føre til handling (og ikke sagt i fortvivlelse som en tanke om at komme ud af den nuværende situation), synes jeg, du skal kontakte hendes læge og forklare ham/hende situationen. Det er så alvorligt, at du ikke skal være alene om det, men søge professionel råd til at håndtere den situation.

Skrevet d. 22 november 2009