Hvordan får jeg hjælp til mit barn?
d. 19 januar 2010

Jeg er en mand på snart 41, som har været diagnostiseret i 3 år. Jeg vil gerne høre, hvem og hvor man kan henvende sig, da mit forhold til specielt min søn på 14 år ikke er særlig godt. Han har faktisk selv ønsket vi taler med en professionel, dels om hvilke ting der kan hjælpe på vores forhold, dels hvordan vi får bedre kommunikation osv - jeg er nok ved at være overbevist om det i høj grad skyldes min sygdom.

For det første vil jeg anføre, at det er rigtig vigtigt, at din søn får den hjælp og støtte han har brug for. Dels er han jo 14 år og som sådan kommer der tit nogle reaktioner, som man som forælder ikke forventede: Man glemmer måske, at ens barn nu er i puberteten og derfor gør nogle oprør mod de voksne. Dertil kommer så, at han sikkert i denne reaktion også har han skal gøre op i forhold til sin fars sygdom.

Man kan som forælder af og til synes, at man må være for barnet at tale med, men sådan er det bestemt ikke altid. Baggrunden for dette er især, at børn synes, at forældrene er for tæt på til at snakke med om de helt nære ting. Samt, at det måske netop er noget om forældrene de har brug for at snakke igennem. Derfor er der en god pointe i, at din søn skal have mulighed for at få hjælp - så at sige .

Og der er flere muligheder her: Du kan henvende dig til din kommunes PPR for at få en psykolog til at tale med din søn. Du kan evt. også få hjælp gennem jeres socialeforvaltning. Endvidere er der mulighed for at få en henvisning gennem din læge, så han kan få samtaler med en psykolog. Medens de to første forslag er gratis for dig, er det sidstnævnte forbundet med en vis egenbetaling på ca. 300 kr. pr. gang.

Endelig kan du henvende dig til en privatpraktiserende psykolog helt uden om alle systemerne, men her er der dog fuld egenbetaling på ca. 800 kr. pr. gang. I Scleroseforeningen har vi også psykologer ansat, som kan tale med din søn, især med den vinkel på, at du har sclerose. Der er telefontid hver dag mellem kl. 11.00 og 12.00. Held og lykke med at give din søn den hjælp han har brug for.

Skrevet d. 19 januar 2010