Hvor skal jeg henvende mig ved forværring af symptomer
d. 23 december 2013

Jeg har et spørgsmål om, hvem jeg skal henvende mig til, når jeg oplever en forværring af sclerosesymptomerne? Egentlig troede jeg, at jeg havde et årligt eftersyn på neurologisk afdeling, men jeg føler ikke at nogen følger op på min sygdom. Det tager for lang tid at skulle vente 1/2 år på et eftersyn, når der er opstået forværring. Jeg har haft problemer især med det højre ben gennem ca. 5 år, og denne vinter er der flere problemer med hyper-extension i knæet, plus jeg nu oplever dobbeltsyn, når jeg kigger til siden.

Hvis du har akut forværring i din sclerose på grund af et attak, som kræver behandling, skal du kontakte din MS klinik og bede om en tid snarest muligt. Hvis du har fået symptomer, der ikke er akutte, men alligevel kræver behandling, skal du ringe og snakke med en sclerosesygeplejerske, så i sammen kan lægge en behandlingsplan.

Skrevet d. 23 december 2013