Hvor kan jeg tegne krydslivsforsikring med sclerose
d. 22 november 2009

Jeg retter henvendelse her, grundet at jeg skal lave en krydslivsforsikring i forbindelse med et huskøb. (Jeg har fået diagnosen sclerose).

Jeg har fået afslag fra PFA i forhold til denne krydslivsforsikring, og vil høre om du ved noget om hvilken forsikring der eventuelt kan være behjælpelig.

Jeg ved godt at mange banker ønsker at der tegnes en krydslivs- eller anden livsforsikring ved blandt andet huskøb, så de har en rimelig sikkerhed for at få deres penge hjem, hvis en af de to huskøbere falder bort. Desværre er det ikke umiddelbart muligt at lave en krydslivsforsikring eller anden livsforsikring hvis man har sclerose.

Hvis der er nogle selskaber der vil tilbyde en dækning, vil der ihvertfald tages forbehold for alle dødsfald der kan henledes til sclerosen eller dennes påvirkninger.

Der er ikke andet at gøre, end at ringe rundt til de forskellige selskaber, men jeg tror desværre det bliver svært. Måske du har en form for livsforsikring gennem dit arbejde du kan orientere banken om?

Skrevet d. 22 november 2009