Hvilke mus findes der til computeren
d. 22 november 2009

Min svigermor har sclerose i mange år efterhånden, og hun er nu i den situation at hun næsten ikke kan styre musen til sin pc.

Jeg har svært ved at gennemskue hvad I kan tilbyde, med hensyn til anbefalinger af mus? Skal man eventuelt kontakte en ergoterapeut, sådan at min svigermor kan få afdækket sine behov?

Der er mange muligheder for brug af mus til pc; der findes mus i forskellige udformninger, der enten ligger på bordet eller holdes i hånden, styring af mus ved at berøre pc-skærmen, mus der styres via kørstolens joystik og mus der styres ved bestemte øjen- eller ansigst bevægelser.

Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside, www.hmi-basen.dk, giver et meget godt overblik over hvad der findes på det danske marked. Prøv eventuelt at søge under computermus.

Det kunne også være en mulighed at se på de programmer din svigermor har til rådighed på sin pc, for at vurdere om der også her er mulighed for at afhjælpe hendes nedsatte mulighed for at styre musen. Information om programmer kan også findes på hmi-basen.

Da det for mange er en stor teknologisk jungle at finde at finde rundt i, vil jeg forslå at I kontakter den kommune din svigermor tilhører for råd og vejledning, til at finde det mest brugbare for din svigermor.

Jeg kan ikke ud fra dit brev læse, hvor meget funktion din svigermor har, og kan derfor ikke vurdere, om hun vil være berettiget til at få musen bevilliget via kommunen.

Skrevet d. 22 november 2009