Hvilke forsikringer skal jeg tegne for at være godt forsikret ved sygdom
d. 22 november 2009

Min kone blev i 2004 undersøgt for MS, men hun blev . Har det nogen betydning at hun har været undersøgt for MS før, i forhold til de forsikringer vi allerede har? Hvilken forsikringer skal vi tegne, for at være bedst dækket i fremtiden?

I forhold til de forsikringer I allerede har skulle det ikke have betydning, da forsikringerne antageligt er etableret inden I blev opmærksomme på, at der kunne være noget galt. Hvad angår etablering af sygdomsforsikringer i fremtiden, skal I nok forvente at hun skal svare på en del helbredsskemaer, inden forsikringerne kan etableres. I skal ikke fortie undersøgelsen, da afgivelse af urigtige risikooplysninger kan medføre ingen erstatning sidenhen, og derfor har været spild af penge. Hvad angår antagelse af forsikringer, vil der blive tale om en lægelig vurdering.

Din kone bør tegne disse forikringer, hvis hun ønsker at være optimalt forsikret: Privathospitalsforsikring, kritisk sygdoms forsikring, tab af erhvervsevne forsikring og dødsfaldsforsikring. Hvis hun kan lave disse dækninger via en evt. firmapension, vil det typisk være billigere end hvis hun tegner dem privat.

Skrevet d. 22 november 2009