Hvidløg i maden
d. 10 august 2010

Jeg har læst at mennesker med sclerose ikke bør spise hvidløgskapsler som kosttilskud, da produktet er for "effektivt" for vores immunforsvar.

Men så har jeg et spørgsmål til syltede hvidløg, har det bevaret sin sundhed på samme niveau som frisk hvidløg, eller kan man spise denne type hvidløg ”ubegrænset” uden at det har nogen indvirkning på immunforsvaret og sclerosen?

Generelt kan man sige at almindelig brug af hvidløg i madlavning incl. syltede hvidløg er i orden. Syltede hvidløg indeholder mindre af de aktive stoffer i hvidløg.

Generelt synes jeg ikke man skal overdrive nogen fødevare, men bruge hvidløg i en afbalanceret mængde.

Skrevet d. 10 august 2010