Hvem kan hjælpe med at overskue mine pensionspapirer
d. 27 oktober 2011

Min kæreste har sclerose, har han og jeg mulighed for at få hjælp til at overskue vores forsikringer og pensioner?
Pga. økonomi kan vi ikke gifte os, og vi udskyder også gang på gang, at gå til en advokat.

Vi har været inde på hjemmesiden med pensionsoversigten, men efter 5 min. er min kæreste så træt, at vi må give op. Det stresser os begge meget. Og vi vil gerne have et overblik.

Jeg vil anbefale jer at kontakte et af de pensionsselskaber, som I har eller jeres bank og bede om et møde omkring jeres situation.  

Langt de fleste udbydere af pensionsordninger tilbyder en gratis gennemgang af ordningerne, og kan herigennem lave en behovsanalyse til jer.  
Denne analyse kan give jer et meget bedre indblik i, hvordan I er stillet ved sygdom, død og på pensionstidspunktet.

Skrevet d. 27 oktober 2011