Hvem er bygherre på et kommunalt financieret byggeri
d. 13 oktober 2010

I forbindelse med kommunalt financieret boligændringer af vores bolig, bliver jeg nu pludselig i referaterne benævnt BYGHERRE.
Jeg troede faktisk det var kommunen der var bygherre - godt nok i vores hus - da det jo er dem der bestemmer og betaler!

Har det nogen juridisk konsekvens at det nu pludselig er MIG der er bygherre?
Hvis noget f.eks. ikke ender som forudsagt, vil man så kunne sige at det er mit ansvar, for jeg er bygherre!

Svaret afhænger af om byggeriet også omfatter ændringer, som du har bestilt privat, og som udføres samtidig med den kommunalt finansierede ændring.  

Hvis der ikke er nogen del af byggeriet, som udføres for dig privat, så behøver du ikke være nervøs over at være benævnt bygherre i referaterne.  

Hvis der også gennemføres private ændringer, så har du selvstændige bygherreforpligtelser ved siden af kommunens.  

I den situation vil jeg opfordre dig til at kontakte en bygningskyndig rådgiver, som kan hjælpe dig i processen.

Skrevet d. 13 oktober 2010