Hvad skal der undersøges
d. 22 november 2009

Jeg har uhyggeligt mange symptomer på sclerose, og har i den forbindelse været til neurologisk undersøgelse. Denne neurolog, følte jeg, gjorde et alt andet et grundigt arbejde - så jeg var faktisk rimelig vred da jeg gik derfra.

Mit spørgsmål lyder: Når der skal undersøges specifikt for sclerose, hvad er så vigtigt, for neurologen, at foretage af undersøgelser samt spørge ind til? Hvor lang tid kan man forvente en sådan undersøgelse varer, hvis den er grundigt udført?

Til min undersøgelse, følte jeg ikke at jeg blev lyttet til eller taget alvorligt. Jeg følte jeg var på en fabrik, hvor det var "hurtigt ind, hurtigt ud".

Hvis man skal undersøge for dissemineret sclerose, vil man først lytte til sygehistorien og høre hvilke symptomer der er, eller har været. Dernæst udfører man en neurologisk undersøgelse.

Hvis man herefter har mistanke om sclerose, vil man lave en MR-skanning, en rygmarvsvæske-undersøgelse og i mange tilfælde også neurofysiologiske undersøgelser.

Jeg kan ikke sige hvor lang tid den neurologiske undersøgelse tager, da det vil afhænge af den enkelte patients sygehistorie og symptomer.

Skrevet d. 22 november 2009