Hvad kendetegner et svært attak
d. 22 november 2009

Et ganske kort spørgsmål: Hvad kendetegner et "svært" attak?

Der findes ikke en egentlig definition på et svært attak, men oftest vil det være et attak som påvirker kraft og styring af for eksempel arme eller ben, eller som giver en kraftig reduktion af synet. Det vil også typisk være med symptomer som er så voldsomme, at man tilbyder behandling med binyrebarkhormon.

Det er altså, som regel, ikke "nok" at have føleforstyrrelser.

Det er dog i hvert enkelt tilfælde, den behandlende neurologs vurdering, om attakket er så voldsomt, at man bør tilbyde binyrebarkhormon og om det kræver behandlingsskift til anden behandling, som for eksempel Tysabri.

Skrevet d. 22 november 2009