HUSK-Loppefrøskaller
d. 18 juni 2010

Jeg har i længere tid taget følgende: om morgen – 2 tabletter OmniX (Biosym) & 5ml. Mõller's Tran, og ved sengetid – Simvastatin Actavis 40 mg (mod forhøjet kolesterol).
Spørgsmålet er nu kan jeg også tage HUSK to gange om dagen (2 strøget måleskefulde (2 x 1½ g)) til morgenmaden og det samme til aftensmaden? Jeg bruger også kanel på havregrøden om morgen, ellers lever jeg af en masse grønt og fisk, ikke så meget brød, mælkeprodukter og stort set ikke kød.

Umiddelbart skulle der ikke være noget i vejen for at tage HUSK to gange om dagen, erfaringen viser jo, at mange har en god hjælp til fordøjelsen ved at benytte HUSK.
Jeg er desværre ikke i stand til at tage stilling til medicinen i denne kombination, idet det ligger uden for mit faglige arbejdsområde.
Det lyder fint, at du begrænser indtagelse af mættet fedtstof i kosten og supplerer med gode omega-3 fedtsyrer fra levertran og fisk. Desuden er mange grønsager i kosten, samt at begrænse især ikke-fuldkornsbrød en rigtig god idé.

Skrevet d. 18 juni 2010