Huller i hukommelsen
d. 7 maj 2014

Kan sclerose medføre huller i hukommelsen? Også som "delvise" huller, eksempelvis at et forløb eller en oplevelse huskes, men dele simpelthen er væk? Det er ret stygt. Kan man gøre noget? Kan man sige at hverdagsagtige erindringer, om jeg så sige "ligger løst i lommen"?

Du spørger om MS kan medføre huller i hukommelsen som betyder, at du kun delvist kan huske en oplevelse. Det er stygt, som du skriver, og det kan desværre være en følge af MS. Det er dog ikke din hukommelse, som der er noget galt med. Ofte er det enten første eller sidste led i den proces, som det i virkeligheden er at huske. Hvis man oplever noget, skal man kunne være opmærksom på de forskellige detaljer ved oplevelsen inden, at de kan lagrer sig i langtidshukommelsen. Det kræver, at man kan fokusere opmærksomheden, og at man kan fastholde opmærksomheden over tid. Når man oplever noget, er der jo ofte flere ting ved oplevelsen, der gerne skulle huskes. Det kræver også, at man skal kunne rumme flere ting i opmærksomheden på én gang (første led). Selve lagringen af oplevelsen foregår automatisk (anden led). Men når du så skal huske de forskellige dele af oplevelsen igen, er det nødvendigt, at du kan hente tingene frem fra hukommelsen igen - du skal kunne finde tingene på de rigtige steder på lageret (sidste led).

Du kan hjælpe din hukommelse, men det kræver noget mental energi af dig. Hvis du oplever noget særligt, som du tænker, er vigtigt for dig at huske, skal du starte med at gøre det bevidst for dig. "Det her er vigtig for mig at huske". Allerede nu hjælper du din opmærksomhed med at fokusere. Bemærk dig nu de enkelte detaljer, nævn dem evt. for dig selv i hovedet eller højt. "Her er bare så smukt, bladene har en helt speciel farve". Benyt om muligt flere sansekanaler, det støtter lagringen. "Her dufter helt særligt, når det lige har regnet på den tørre jord". Hvis du kan knytte en følelse til oplevelsen, er det også en måde at hjælpe lagringen på. "Jeg bliver helt mismodig over, at det allerede er forår igen". Det behøver ikke at være positive følelser. Der findes mange andre fif til, hvordan du kan støtte din hukommelse. I bogen "En bog om hukommelse" skrevet af Thomas Thaulov Raab og Peter Lund Madsen (FADL's forlag, 2013), kan du læse mere om, hvordan hukommelsen fungerer, og hvad du selv kan gøre for at støtte den. Det er en let tilgængelig bog på trods af det komplicerede emne.

Nu ved jeg ikke helt, hvad du mener med "løst i lommen", men måske tænker du "tilfældigt på lager". Lad mig komme med et eksempel. Du møder Marie til et arrangement. Da du blev præsenteret for Marie, bemærkede du hendes ansigt og hendes navn. Hjernen optager informationen, og overfører den så til det område, hvor erindringer lagres. Processen minder om, når du lægger et brev væk i et arkivskab, så du senere kan vende tilbage til det. Brevet er den nye information. Først skal man være klar over, at man kan få brug for det igen. Dernæst skal det gemmes et sikkert sted. Næste gang du møder Marie skulle du gerne kunne huske, hvor du har mødt hende før, og hvad hun hedder. Du skal nu genfinde informationen, der hvor den er blevet lagret i hjernen. Du skal åbne den rigtige skuffe i arkivskabet, og tage brevet ud. Hvis du ikke bemærker brevet er vigtigt, eller du ikke får det arkiveret rigtigt, vil du ikke kunne finde det igen, når du har brug for det. Mange med MS oplever problemer med at hente ting frem fra lager. Hvis man oplever, at noget er helt væk lige indtil man får nogle hints f.eks. navnet starter med M eller det var i Sønderborg, vi mødte hende, hvorefter det pludselig kommer frem, så har man fået lagret den nye information, men har problemer med sidste del af hukommelsesprocessen. Det er svært at finde det frem igen. Faktisk kan den nye viden, de nye oplevelser mv. komme til "at ligge løst i lommen".
 

Skrevet d. 7 maj 2014