Hjertebanken
d. 8 marts 2011

Jeg har store problemer med at trække vejret. Jeg er stakåndet og forpustet, og kan nærmest ikke lave noget fysisk uden at jeg hiver efter vejret.
Hjertet banker også, og min hvilepuls er vel 30 slag over det "normale" (før MS-diagnose).

Jeg er 45 år og har haft sclerose i 10 år. Jeg har aldrig røget eller været overvægtig, og er heller ikke i helt dårlig form. 
Mine lunger er også blevet undersøgt, og der er et helt normalt "flow".

Har det mon noget med sclerosen at gøre?

Sygdommen kan vel mere eller mindre påvirke alle funktioner i ens krop?

Hvad kan jeg gøre?

Din hjertebanken mener jeg ikke umiddelbart har noget med MS at gøre.
Det lyder som om du har for hurtig hjerteaktion og det kan også godt give åndenød.

Du skal derfor undersøges af en hjertelæge og have taget et EKG. I den forbindelse vil man også kunne sige, om symptomerne evt. kan have relation til MS, hvilket vil være højst usædvanligt.

Skrevet d. 8 marts 2011