Gå til hovedindhold

Hjælper Fampyra mod primær progressiv MS

Spørgsmål

Kan Fampyra hjælpe på primær progressiv sclerose?

Svar

Fampyra kan bedre gangen ved både attakvis og progressiv sclerose. Det er dog ikke alle, der har gavn af Fampyra. Undersøgelser af Fampyras effekt har vist, at henholdsvis 35 og 43 procent har glæde af behandlingen, hvor Fampyra i gennemsnit fik mennesker med MS til at gå ca. 25 procent bedre. En uvirksom pille (placebo) bedrede i samme forsøg kun gangen med henholdsvis 5 og 8 procent. Du kan snakke med din scleroselæge om, hvordan du kan komme til at prøve Fampyra.