Hjælpemotor til Nihola
d. 17 oktober 2011

Jeg fik bevillget hjælp til en hjælpemotor på min privatkøbte Nihola cykel. Kommunen dækkede bekostning af motoren. Siden da er motoren holdt op med at virke. Den motortype, som Nihola har brugt, er nu gået ud af produktionen, og Nihola vil ikke yde service på den.

En ny motortype er anvendt i stedet for. Derfor er jeg stillet i en dum sitiuation. Hvad gør jeg? - jeg har snakket med Nihola, som afviser blankt at arbejde på motoren, fordi det ikke er den nye type, og jeg ved ikke, hvem jeg skal snakke med hos kommunen for at høre om de (igen) vil bekoste den nye type. Kan I hjælpe mig med at komme nærmere en løsning? Det eneste jeg ved er, at den motor, som Nihola har monteret, og kommunen har bekostet, fungere ikke mere.

Jeg forstår det sådan, at du i sin tid har fået bevilget hjælpemotoren som hjælpemiddel. Motoren er nu slidt og garantien dækker ikke længere. Hvis bevillingen i sin tid er givet som hjælpemiddel, antager jeg, at kommunen har vurderet, at denne mulighed for dig var den bedste og som sådan var et alternativt til et andet ganghjælpemiddel/kørestol.  

Jeg kan regne ud, at du næppe har bevillingen fra tidligere. Du skal konkret rette henvendelse til ergoterapeuten i din kommune, der så vil vurdere din situation på nuværende tidspunkt og ergoterapeuten har pligt til at vejlede dig om dine muligheder på nuværende tidspunkt.

Husk at få afgørelse skriftligt, ligesom du også har ret til at få aktindsigt i din sag, hvor det vil fremgår med hvilken lovhjemmel tidligere bevilling blev givet.

Skrevet d. 17 oktober 2011