Hjælpemidler til brug ved skiftende arbejdssteder
d. 22 november 2009

Jeg har en bekendt der har sclerose samt scoliose.

Når hun er på arbejde har hun en række problemer med sin scoliose, i forhold til at hun er i tvivl om hvad hun skal sidde på. Hun er psykolog, hvorfor hun sidder mange forskellige steder og taler med folk. Hendes arbejde er placeret på 6 forskellige steder, så hun ville synes at et hjælpemiddel eller lignende ville være dejligt, som hun kunne tage det med rundt.

Nu spørger jeg så: Findes et sådan hjælpemiddel? Hun har prøvet en siddekile - er det en dårlig løsning og det er bedre med en god stol? I så fald, hvilken?

 


Det er et lidt svært spørgsmål at svare på.

Jeg kan godt forstå at hun kan have problemer med sin ryg og det at have så mange forskellelige steder hvor hun skal sidde ned. Jeg forslår at hun bruger en kombination af en god pude og en god arbejdsstol.

Jeg vurderer, at det er vigtigt at hun har et sted hun benytter som det faste sted, hvor hun holder flest samtaler og at hun her får en god stol der kan støtte hende. Hvilken type afhænger af flere ting og det er nødvendigt at hun her søger konkret vejledning, for at få den bedste stol der passer lige til hende - hvis hun er under revalidering er der mulighed for at søge hjælpemidler og råd/vejledning via kommunen. Det vil jeg opfordre hende til at gøre.

Hvilken type pude hun vil kunne benytte, afhænger dels af hendes scoliose og dels af hvor meget hun skal slæbe med rundt til samtalerne. Her er det igen nødvendigt at hun søger konkrete råd og vejledning, for at få et egnet produkt.

Skrevet d. 22 november 2009