Hjælp til valg af sko
d. 8 september 2010

Jeg har et spørgsmål vedrørende fodtøj.

Nu er sommeren ved at være omme, og det er tid til lukkede sko og strømper. Jeg har et stort problem med at købe sko og støvler, jeg føler ikke at jeg kan gå i nye sko, og jeg har efterhånden købt mig fattig.  

Har I nogle gode råd med hensyn til mærker og facon? Jeg har en smal fod og glider rundt i skoen,  det er virkelig et kæmpe problem.

Det rigtige fodtøj kan være svært at vælge, også for dem der ikke har problemer med deres fødder eller gang.

Det fremgår ikke af dit brev om, hvorfor du ikke føler at du kan gå i nyt fodtøj, kun at du har en smal fod og glider frem i skoen.
Umiddelbart lyder det som om du mangler optimal støtte for din fod, en sko i den, for dig, rigtige facon.

Jeg vil foreslå at du henvender dig til en fysioterapeut der kan foretage en gangtest, og derved vurdere om du har behov for fx indlæg i dine nuværende sko, eller til en bandagist – der også vil kunne vejlede dig til en sko du kan bruge, af deres almindelige fabriksfremstillede sko.

Hør også om der er mulighed for at du kan levere skoen tilbage, hvis den ikke passer alligevel.

Skrevet d. 8 september 2010