Hjælp til mit barn
d. 31 maj 2010

Jeg er en kvinde på 40 år som fik konstateret dissemineret sclerose for 4 år siden. Jeg har 2 børn og kunne godt tænke mig at få et råd, i forhold til hvordan man forklarer sine børn, at de, i nogen tilfælde, må hjælpe deres mor med de huslige pligter.

Min datter på 12 år vil ikke tale om min sygdom, hvilket går mig på, da jeg kan mærke på hende, at hun tænker meget på det. Hun er bange for at jeg skal dø af dennne sygdom. Jeg har fortalt hende, at det gør jeg ikke.

At forklare sine børn, at de skal hjælpe til derhjemme er under alle omstændigheder en udfordring for forældre – sygdom eller ej. Men i dit tilfælde er det jo oplagt, at børnene skal – og  hjælpe til.

Derfor må du forklare dem noget om din sclerose: Hvad du kan magte grundet sygdommen og hvad du ikke kan magte.

Det kan være svært for børnene at skulle lægge ører til, at deres mor har en sygdom, der svækker hende på nogle områder. De har dog brug for denne viden, hvorfor at tilbageholde denne viden for dem er nok dybest set at gøre dem en bjørnetjeneste.

Du må derfor prøve at fastholde din datter så hun hører, hvad det er du vil fortælle hende. Sandheden – som hun ved sin afvisning prøver at fortrænge - er bedre end uvidenhed. Og det er ganske givet smertefuldt for hende at have en viden om mors sygdom, men for mig at se er der ingen vej uden om.

Efterfølgende må du og alle omkring hende så søge at dæmpe hendes frygt for, hvad der sker med dig – hendes mor. Og måske skal du søge hjælp hos en psykolog, men det afhænger naturligvis af hendes reaktioner på lidt længere sigt.

Skrevet d. 31 maj 2010